
Og guiderne ved, hvor de skal tage os hen: op på toppen af et af fjeldene lidt uden for bygden. Her ligger en saltsø, som moskusokserne ynder at komme til for at få deres saltbehov dækket.
I horisonten skimter man indlandsisen, der fortsætter km2 efter km2 videre ind og op i landet. Det er stort det her – på alle mulige måder! Og så stille der er heroppe! Ikke en lyd er der at høre. Og pludselig er de der – moskusokserne. Nogen mener, det måske bare er nogle store sten, men med en kikkert bliver det slået fast, at den er god nok – det ér moskusokser.
Oprindeligt levede der slet ikke moskusokser her på den grønlandske vestkyst, men sidst i 1950’erne blev der taget et lokalt initiativ til at hente nogle moskusokser over fra østkysten. Midt i 60’erne hentede man så 27 dyr. Og forholdene her viste sig at være yderst gunstige for dyrene, ikke mindst fordi der er masser af føde og ingen ulve, så bestanden er mangedoblet i løbet af de små 50 år, der gået siden dyre-importen. Med den nuværende bestand på cirka
12.000 dyr må der formodes at være mere end rigeligt til at holde Kangerlussuaq forsynet med moskusokse-pizzafyld og andre – mere traditionelle, grønlandske – moskusokseretter i lang tid fremover.
Efter mødet med moskusokserne vender vi tilbage mod byen og sætter kursen mod den lille havn lidt uden for byen. Vores skib Ocean Nova ligger for anker ude i fjorden og vi sejler ud i zodiacs. Fart på – nu begynder eventyret for alvor. Sejladsen ud af fjorden og op langs kysten tager sin start. Mere om det i morgen!

Efter mødet med moskusokserne vender vi tilbage mod byen og sætter kursen mod den lille havn lidt uden for byen. Vores skib Ocean Nova ligger for anker ude i fjorden og vi sejler ud i zodiacs. Fart på – nu begynder eventyret for alvor. Sejladsen ud af fjorden og op langs kysten tager sin start. Mere om det i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar