Isfjeldenes hovedstad
Vi er stadig i Ilulissat, Knud Rasmussens by, som vi ankom til i aftes – og hvor vi straks fik en forsmag på det, dagen i dag kommer til at handle om: Ilulissats verdensberømte, gigantiske isfjelde.Store som supertankere og gigantiske højhuse – i det ene mere fantastiske og fantasifulde ”design” efter det andet – ligger de enorme isfjelde på rad og række lige inden indsejlingen til byen – netop der, hvor mundingen ligger til den 50 kilometer lange isfjord, Kangia, som siden 2004 har været på UNESCO’s liste over verdens naturarv.
Isfjeldene, som ligger til parade her ved fjordmundingen, er blot toppen af isbjerget, så at sige, på den 50 kilometer lange kø af isfjelde og isskosser, der strækker sig hele vejen fra fjordens i
Indre og herud til Diskobugten.
I bunden af Isfjorden ligger nemlig intet mindre end den nordlige halvkugles mest aktive gletsjer og største ”isfjeldsfabrik”: Sermeq Kujalleq, også kaldet Ilulissat Isbræ. Gletsjeren bevæger sig pt. 35-40 meter i døgnet – og kælver altså dagligt ufattelige mængder indlandsis. For det er intet mindre end indlandsisen, der presser på indefra – og nu ender som skulpturelle isfjelde på vandring.
Sermeq Kujalleq har længe haft ikke blot beundrendes turisters og UNESCO’s opmærksomhed. Gletsjeren er også en af hovedpersonerne i den hotte debat om drivhuseffekten og den smeltende indlandsis, da gletsjerfronten på få år har trukket sig mange kilometer tilbage. Drivhuseffekt? Naturlig cyklus? Eksperterne er ikke enige.
Morgen
I helikopter over Isfjorden
Kan højdeskræk og en helikoptertur hen over Isfjorden mon forenes? Ja, bliver jeg enig med mig selv om. Det her vil jeg simpelthen ikke gå glip af! Så jeg er med på listen, da der i dag skal flyves i helikopter hen over Isfjorden og ud til fronten af Sermeq Kujalleq-gletsjeren og indlandsisen, hvor der er afsat tid til at nyde landskabet, inden vi igen flyver tilbage til Ilulissat.
I helikopter over Isfjorden
Kan højdeskræk og en helikoptertur hen over Isfjorden mon forenes? Ja, bliver jeg enig med mig selv om. Det her vil jeg simpelthen ikke gå glip af! Så jeg er med på listen, da der i dag skal flyves i helikopter hen over Isfjorden og ud til fronten af Sermeq Kujalleq-gletsjeren og indlandsisen, hvor der er afsat tid til at nyde landskabet, inden vi igen flyver tilbage til Ilulissat. Vi flyver i en Sikorsky S61 fra 1975 med kapacitet til 24 passagerer. I en højde af cirka 300 meter følger vi Isfjorden, der skarpt kiler sig ind mellem de brunlige bjerge. Her fra helikopteren fornemmer man tydeligt den tætte trafik gennem Isfjorden, hvor ét stort, tykt, hvidt bælte af isfjelde og -skosser er på vej ud til fjordmundingen – og herfra flyder videre nordover gennem Diskobugten.
Set fra fugleperspektiv her i helikopteren står isen i skarp kontrast til de omgivende, brune bjerge, der nærmest har ”bløde former” og udstråler en vis form for varme. Men nede i fjorden ser der ikke ud til at være meget andet end iskold kølighed og skarpe kanter at hente. Det ser skræmmende ud – men samtidig også dybt fascinerende og rørende smukt.
Vi er fremme ved gletsjeren efter cirka 20 minutters flyvning. Og herude ”in the middle of nowhere”, står der sørme en guide parat i selvsamme øjeblik, vi lander. Dette er hans sommerferiejob – han bor i telt herude mutters alene og har så dagligt et par helikoptere, der kigger forbi med gæster.
Gad vide, hvad han laver, når han ikke har folk på besøg? Bliver det mon aldrig kedeligt, tænker jeg jo straks, bymenneske som jeg er. ”Jeg keder mig kun på den gode måde,” griner han. ”Når der ikke er gæster herude, læser eller vandrer jeg eller ser på dyrene.”
Set fra fugleperspektiv her i helikopteren står isen i skarp kontrast til de omgivende, brune bjerge, der nærmest har ”bløde former” og udstråler en vis form for varme. Men nede i fjorden ser der ikke ud til at være meget andet end iskold kølighed og skarpe kanter at hente. Det ser skræmmende ud – men samtidig også dybt fascinerende og rørende smukt.
Vi er fremme ved gletsjeren efter cirka 20 minutters flyvning. Og herude ”in the middle of nowhere”, står der sørme en guide parat i selvsamme øjeblik, vi lander. Dette er hans sommerferiejob – han bor i telt herude mutters alene og har så dagligt et par helikoptere, der kigger forbi med gæster.
Gad vide, hvad han laver, når han ikke har folk på besøg? Bliver det mon aldrig kedeligt, tænker jeg jo straks, bymenneske som jeg er. ”Jeg keder mig kun på den gode måde,” griner han. ”Når der ikke er gæster herude, læser eller vandrer jeg eller ser på dyrene.” Vi flyver tilbage – og lader guiden få fred, ro og gletsjeren for sig selv igen.
Øjebliksbillede – middagstid
Is giver trafikprop i Ilulissats havn
Adskillige isskosser har fundet vej ind i Ilulissats lille naturhavn og ligger nu nærmest og blokerer for passage ind til det inderste havnebassin. Men hvor der er vilje, er der som bekendt vej, så skipper efter skipper på de små fiskerbåde trodser den manglende plads til at passere – og får sig lige nøjagtigt klemt igennem med noget, der ligner én millimeter til bolværket på den ene side, og én millimeter til isskossen på den anden. Her er det til enhver tid naturen, der styrer dagens – og livets – gang, men derfor kan man jo godt presse på for at få sin vilje…
Is giver trafikprop i Ilulissats havn
Adskillige isskosser har fundet vej ind i Ilulissats lille naturhavn og ligger nu nærmest og blokerer for passage ind til det inderste havnebassin. Men hvor der er vilje, er der som bekendt vej, så skipper efter skipper på de små fiskerbåde trodser den manglende plads til at passere – og får sig lige nøjagtigt klemt igennem med noget, der ligner én millimeter til bolværket på den ene side, og én millimeter til isskossen på den anden. Her er det til enhver tid naturen, der styrer dagens – og livets – gang, men derfor kan man jo godt presse på for at få sin vilje…Eftermiddag
Sejlads ved Isfjorden
Is is is! I en mindre båd sejler vi ud til det alleryderste af Isfjorden – og ind mellem de gigantstore isfjelde. Ikke for tæt på, naturligvis – der er til enhver tid risiko for, at der pludselig falder stykker af.
Dette er det mest surrealistiske og fantastiske landskab, jeg nogensinde har set! I alle retninger er der isfjelde – nogle glinser i solen, andre er mere matte. Nogle er med takker, spir og huller. Andre blot regulære blokke. Men alle som én er de super smukke!
På et tidspunkt lægger skipper sig helt tæt op ad en isskosse – og den synger… Små sprudlende boblelyde pibler ud af isen – det lyder lidt som champagne, der bobler i sit glas.
Den komprimerede indlandsis er fyldt med bittesmå lufthuller, og det er dem, der giver lyd fra sig. Flere sidder på båden med lukkede øjne og nyder lyden af den syngende, mange tusinde år gamle indlandsis. En lille, meditativ stund midt i Isfjorden, inden vi forlader dette is-univers og bliver sejlet tilbage til Ocean Nova, hvor kaptajnen kort tid efter får os manøvreret ud af den lille havn. Her er der absolut ikke er plads til de store armbevægelser. Og vi passerer igen de smukke isfjelde ved Isfjordens munding.
Sejlads ved Isfjorden
Is is is! I en mindre båd sejler vi ud til det alleryderste af Isfjorden – og ind mellem de gigantstore isfjelde. Ikke for tæt på, naturligvis – der er til enhver tid risiko for, at der pludselig falder stykker af.
Dette er det mest surrealistiske og fantastiske landskab, jeg nogensinde har set! I alle retninger er der isfjelde – nogle glinser i solen, andre er mere matte. Nogle er med takker, spir og huller. Andre blot regulære blokke. Men alle som én er de super smukke!På et tidspunkt lægger skipper sig helt tæt op ad en isskosse – og den synger… Små sprudlende boblelyde pibler ud af isen – det lyder lidt som champagne, der bobler i sit glas.
Den komprimerede indlandsis er fyldt med bittesmå lufthuller, og det er dem, der giver lyd fra sig. Flere sidder på båden med lukkede øjne og nyder lyden af den syngende, mange tusinde år gamle indlandsis. En lille, meditativ stund midt i Isfjorden, inden vi forlader dette is-univers og bliver sejlet tilbage til Ocean Nova, hvor kaptajnen kort tid efter får os manøvreret ud af den lille havn. Her er der absolut ikke er plads til de store armbevægelser. Og vi passerer igen de smukke isfjelde ved Isfjordens munding.
Aften
Endnu flere hvaler!
Så er der hvaler igen… Denne gang er det pukkelhvalen, som danser lidt for os. Og kan man andet end at blive dybt betaget af dette smukke dyr, som graciøst runder af med at svinge sin smukke, karakteristiske hale op over vandet? Vi er høje på hvaler om bord!
Endnu flere hvaler!
Så er der hvaler igen… Denne gang er det pukkelhvalen, som danser lidt for os. Og kan man andet end at blive dybt betaget af dette smukke dyr, som graciøst runder af med at svinge sin smukke, karakteristiske hale op over vandet? Vi er høje på hvaler om bord!
Sen aften
Cola med syngende isterninger
I går fiskede et par af sømændene en klump indlandsis ind, som skulle bruges til isterninger om aftenen. En whisky med en indlandsis-isterning er vist nærmest et must under et Grønlandsbesøg. Jeg missede det, og i stedet runder jeg aftenen i dag af med en cola – med et par syngende isterninger i. Og så sidder jeg ellers der en times tid med glasset op til øret og nyder sangen fra indlandsisen.
Cola med syngende isterninger
I går fiskede et par af sømændene en klump indlandsis ind, som skulle bruges til isterninger om aftenen. En whisky med en indlandsis-isterning er vist nærmest et must under et Grønlandsbesøg. Jeg missede det, og i stedet runder jeg aftenen i dag af med en cola – med et par syngende isterninger i. Og så sidder jeg ellers der en times tid med glasset op til øret og nyder sangen fra indlandsisen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar