Så er vi hjemme
Tidligt tirsdag morgen ankommer vi til Kastrup, og turen er endegyldigt slut. Og dog.
For godt nok er jeg ikke længere i Grønland rent fysisk – men det er jo lige det med også at få sjælen med hjem. Det eneste, jeg kan tænke på, mens jeg står ved bagagebåndet og venter på min kuffert, er, at jeg må tilbage til Grønland. Selv her i den halvsvedige stresssituation, hvor alle står trætte og intenst spejdende og venter på deres bagage, kan jeg så let som ingenting fremkalde fornemmelsen af Grønlands rene luft. Stilheden og roen. Ren sundhedseliksir… Jeg vender stærkt tilbage!
Tidligt tirsdag morgen ankommer vi til Kastrup, og turen er endegyldigt slut. Og dog.
Sidste kapitel i bloggen
Denne blog er, som beskrevet i det første blogindlæg, lavet i perioden 3.-11. august, hvor jeg var med på Albatros-rejsen ”Krydstogt til Diskobugten og Isfjorden”. Derfor er bloggen nu som udgangspunkt slut, men der kommer yderligere et par små indlæg inden for de næste par dage. Jeg vil lige skynde mig at understrege, at bloggen IKKE er en fuldstændig og minutiøs gennemgang af alt, hvad der er sket og oplevet på turen. Tværtimod er det dagens udvalgte højdepunkter, som jég har oplevet dem.
For
højdepunkter er der en masse, men skulle alt have været med, var bloggen blevet kilometerlang. Der var jo også alle hyggestunderne, de gode grin og de mange dejlige samtaler. Både på skibet. Og i land. Og så var der besøgene i de smukke, velholdte trækirker og mødet med brygmester Svend Vaa på Diskoøen. Han er ankermand i et nyt, stort schweizisk tiltag med at sælge grønlandsk kildevand. Som han begejstret siger: ”Jeg har arbejdet med vand de sidste 40 år. Og jeg har aldrig set så rent vand som her i Qeqertarsuaq.” Det grønlandske kildevand rammer formodentlig hylderne i september, og blandt andet er der særligt store forventninger til det amerikanske og asiatiske marked.
Og sådan kunne jeg blive ved. Men jeg stopper for denne gang.
Denne blog er, som beskrevet i det første blogindlæg, lavet i perioden 3.-11. august, hvor jeg var med på Albatros-rejsen ”Krydstogt til Diskobugten og Isfjorden”. Derfor er bloggen nu som udgangspunkt slut, men der kommer yderligere et par små indlæg inden for de næste par dage. Jeg vil lige skynde mig at understrege, at bloggen IKKE er en fuldstændig og minutiøs gennemgang af alt, hvad der er sket og oplevet på turen. Tværtimod er det dagens udvalgte højdepunkter, som jég har oplevet dem.
For
Og sådan kunne jeg blive ved. Men jeg stopper for denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar