Elegante isfjelde
Så kom de – isfjeldene! Store, små og midtimellem ligger de som kunstfærdigt udformede isskulpturer i Diskobugten og glimter i den tidlige morgensol. I dag er vi ikke stået op til tåge, men til en klar, klar blå himmel. Vi nærmer os Diskoøen, og foran os troner øens markante, mørke basaltfjelde op mod morgenhimlen – stejle og helt flade på toppen.
Ved 8-tiden anløber vi havnen i Qeqertarsuaq (Godhavn), den eneste by på Diskoøen. (Derudover er der bygden Kangerluk). Qeqertarsuaq blev grundlagt som hvalfangerstation i 1773 – i dag er det en by med cirka 1.000 indbyggere.
Der er pænt med aktivitet i den lille havn her fra morgenstunden. Vi er ventet – og ikke blot af havnefogeden. Hele byen er helt med på, hvornår næste skib med Albatros-gæster kommer. Der er i dag få faste skibsforbindelser fra fastlandet og ud til øen, hvilket er gået hårdt ud over turismen. Vi er derfor mere end velkomne, og på formiddagsprogrammet står blandt andet en ægte grønlandsk kaffemik hos forskellige, lokale familier.
Ved 8-tiden anløber vi havnen i Qeqertarsuaq (Godhavn), den eneste by på Diskoøen. (Derudover er der bygden Kangerluk). Qeqertarsuaq blev grundlagt som hvalfangerstation i 1773 – i dag er det en by med cirka 1.000 indbyggere.Der er pænt med aktivitet i den lille havn her fra morgenstunden. Vi er ventet – og ikke blot af havnefogeden. Hele byen er helt med på, hvornår næste skib med Albatros-gæster kommer. Der er i dag få faste skibsforbindelser fra fastlandet og ud til øen, hvilket er gået hårdt ud over turismen. Vi er derfor mere end velkomne, og på formiddagsprogrammet står blandt andet en ægte grønlandsk kaffemik hos forskellige, lokale familier.
Formiddag:
Til kaffemik hos Ane
Ane er enke, 65 år gammel og bor i et hus lige ned til vandet. Fra sin stue har hun første parket til havnen og det store Lyngmarksfjeld i baggrunden. Og det samme gør sig gældende fra køkkenet – også her er der hav- og havneudsigt.
Til kaffemik hos Ane
Ane er enke, 65 år gammel og bor i et hus lige ned til vandet. Fra sin stue har hun første parket til havnen og det store Lyngmarksfjeld i baggrunden. Og det samme gør sig gældende fra køkkenet – også her er der hav- og havneudsigt.
I stuen er der fint dækket op – og to store lagkager lokker midt på bordet. Kaffen brygger, da vi ankommer, og da vi har fået os sat ved bordet, småsnakker vi lidt og venter ellers høfligt på et ”værsgo” fra vores kaffemik-værtinde, som til gengæld synes at være lidt forundret over, at vi ikke blot langer til – og til sidst siger: ”Jamen, skal I da ikke have noget?” Og jo – selvom det ikke er længe siden, den stod på stor morgenmadsbuffet på skibet – hvem kan så sige nej til hjemmelavet lagkage med fyld af friskplukkede sortebær?
Ane hygger om os, og efter kaffen bliver vi inviteret med ind i de to tilstødende stuer. Her har hun i dagens anledning lagt to smukke, grønlandske festdragter frem. Nogle spørger hende, om hun selv har syet dem? Ane skraldgriner og svarer, at hun slet ikke har tålmodighed til at sidde med sådan noget nussearbejde. Dragterne har hendes mor syet i sin tid. Ane er til langt mere fart og aktion end husflid – i mange år har hun kørt hundeslæde, men da hendes mand døde, måtte hun skille sig af med hundene, da det blev for stort et arbejde for hende at stå for dem alene. Til gengæld er hun formand for den lokale hundeslædeforening, fortæller hun entusiastisk. Vi er på besøg hos Ane cirka 1 ½ time. Nu skal vi ud og gå lagkage-kalorierne af i fjeldet!
Hvad er kaffemik?
Kaffemik er en traditionel, grønlandsk kom-sammen – en slags åbent hus – hvor der bliver budt på kaffe og kage. Typisk finder en kaffemik sted i forbindelse med større begivenheder som for eksempel dåb, konfirmation og helligdage – eller for at fejre, når sønnen i huset har nedlagt sin første sæl.
Ane hygger om os, og efter kaffen bliver vi inviteret med ind i de to tilstødende stuer. Her har hun i dagens anledning lagt to smukke, grønlandske festdragter frem. Nogle spørger hende, om hun selv har syet dem? Ane skraldgriner og svarer, at hun slet ikke har tålmodighed til at sidde med sådan noget nussearbejde. Dragterne har hendes mor syet i sin tid. Ane er til langt mere fart og aktion end husflid – i mange år har hun kørt hundeslæde, men da hendes mand døde, måtte hun skille sig af med hundene, da det blev for stort et arbejde for hende at stå for dem alene. Til gengæld er hun formand for den lokale hundeslædeforening, fortæller hun entusiastisk. Vi er på besøg hos Ane cirka 1 ½ time. Nu skal vi ud og gå lagkage-kalorierne af i fjeldet!
Hvad er kaffemik?
Kaffemik er en traditionel, grønlandsk kom-sammen – en slags åbent hus – hvor der bliver budt på kaffe og kage. Typisk finder en kaffemik sted i forbindelse med større begivenheder som for eksempel dåb, konfirmation og helligdage – eller for at fejre, når sønnen i huset har nedlagt sin første sæl.
Middagstid:
Vandretur langs kysten
Vi er gået fra borde til morgen med vores egne, hjemmelavede madpakker i rygsækkene, for efter kaffemikken er der mulighed for at tage på vandretur i fjeldet sammen med de to rejseledere, Helle og Jonatan.
Helle står for en tur af den lidt mere strabadserende slags på cirka fire timer frem og tilbage til Kuannit øst for byen, et sted, der er kendt for sine høje søjlebasalter. Jonatan tilbyder en lidt kortere tur – med mulighed for at bade – i havet! Lidt uden for byen ligger der en lille strand med sort vulkansand – vandet er blot fem grader. Mon ikke den temperatur er mere egnet for isfjelde end for mennesker? Jeg tror, jeg snupper den lange vandretur...!
Vi går øst ud af byen, og da vi når den første lille stigning i landskabet, viser det sig hurtigt, at lag-på-lag-princippet, som man jo praktiserer på vandreture, i dag kun handler om én ting: Hurtigst muligt at få nogle lag tøj af. For der er varmt! Solen bager, og det er absolut ikke nødvendigt med hverken fleece eller vindtæt jakke. Gad vide, om der overhovedet bliver brug for de ”lange uldne” på rejsen?Vores vandretur går langs kysten, og vi spejder alle ihærdigt ud over vandet. Der er ufatteligt smukt her.
Vi er gået fra borde til morgen med vores egne, hjemmelavede madpakker i rygsækkene, for efter kaffemikken er der mulighed for at tage på vandretur i fjeldet sammen med de to rejseledere, Helle og Jonatan.
Helle står for en tur af den lidt mere strabadserende slags på cirka fire timer frem og tilbage til Kuannit øst for byen, et sted, der er kendt for sine høje søjlebasalter. Jonatan tilbyder en lidt kortere tur – med mulighed for at bade – i havet! Lidt uden for byen ligger der en lille strand med sort vulkansand – vandet er blot fem grader. Mon ikke den temperatur er mere egnet for isfjelde end for mennesker? Jeg tror, jeg snupper den lange vandretur...!Vi går øst ud af byen, og da vi når den første lille stigning i landskabet, viser det sig hurtigt, at lag-på-lag-princippet, som man jo praktiserer på vandreture, i dag kun handler om én ting: Hurtigst muligt at få nogle lag tøj af. For der er varmt! Solen bager, og det er absolut ikke nødvendigt med hverken fleece eller vindtæt jakke. Gad vide, om der overhovedet bliver brug for de ”lange uldne” på rejsen?Vores vandretur går langs kysten, og vi spejder alle ihærdigt ud over vandet. Der er ufatteligt smukt her.
Som kæmpestore isterninger ligger isfjeld efter isfjeld langs kysten og har en nærmest magisk og dragende effekt – for det er svært at lade være med at stirre på dem. Men der er også en ting mere i spil – det var absolut ikke tilfældigt, at der blev grundlagt en hvalfangerstation netop her på Diskoøen. Diskobugten har været – og er – velbesøgt af hvaler, så derfor spejder vi ekstra håbefuldt ud over vandet.
Vi ser nu ikke nogen hvaler på dagens vandretur. Men det ødelægger absolut ikke humøret. Vi befinder vi os midt i et storslået smukt og sansemættet landskab: På vores højre side har vi havet og isbjergene. På vores venstre side granit- og basaltfjelde – henholdsvis 1,8 milliarder og 60 millioner år gamle. Og under os har vi et velduftende – nærmeste krydret – tykt tæppe af blandt andet mos, polarpil og polarbirk, og det føles visse steder nærmest som at gå på en hoppepude. Efter cirka 1 ½ time er vi fremme ved målet: De høje, karakteristiske søjlebasalter, som ligger lige ude til vandet ved en smuk lagune, hvor det mørke vand går over i en lys, azurblå nuance. Et perfekt sted at holde vores lille fjeld-picnic, inden vi hver i eget tempo finder tilbage mod byen igen.
I skrivende stund – tæt på midnat:
Magisk midnatsudsigt fra kahytten
Klokken nærmer sig midnat. Jeg er ved at runde dagens blogindlæg af og sidder ved skrivebordet i min kahyt. Og det er absolut ikke det værste sted at være lige nu! Vi er på vej vest rundt om Diskoøen, og her fra kahytten er der prima udsigt til det rå og dramatiske kystlandskab.
Magisk midnatsudsigt fra kahytten
Klokken nærmer sig midnat. Jeg er ved at runde dagens blogindlæg af og sidder ved skrivebordet i min kahyt. Og det er absolut ikke det værste sted at være lige nu! Vi er på vej vest rundt om Diskoøen, og her fra kahytten er der prima udsigt til det rå og dramatiske kystlandskab.
Med jævne mellemrum passerer vi gigantiske isfjelde – vi er lige sejlet forbi et, der nærmest så ud til at være strøet med et tykt lag flormelis på toppen. Bortset fra at lyset er mindre intenst end i morges, er der lige så lyst udenfor, som da jeg stod op – takket være vores position nord for Polarcirklen. Men nu er det sengetid – skal tidligt op i morgen for at nyde indsejlingen til Uummannaq. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar