Dag 7. Bygden Sarfannguit. Solskin om bord. Afskedsmiddag

Så er vi nået til sidste dag om bord på Ocean Nova. Efter gårsdagens store iseventyr byder dagen i dag på bygdebesøg og ellers hygge og afslapning om bord. Vejret er stadig med os: sol fra en skyfri himmel. Vi er godt forkælede – også hvad det angår.

Formiddag
Bygdebesøg: Sarfannguit
Vi er tilbage i området omkring Sisimiut og skal besøge den lille bygd Sarfannguit, der ligger på en lille klippeø. Vi sejler med zodiacs derud. Bygden har cirka 110 indbyggere – men det er ikke mange af dem, vi møder i dag i den lille, bakkede bygd, hvor de farvestrålende træhuse smyger sig op af klippeskråningen – postkort-smukt i det klare sollys!

Byens fangere er af sted på rensdyrjagt. Sæsonen er kort, så der skal jages, mens tid er: 1. august til midt i september.

På trods af Sarfannguits lille størrelse, har der været pænt med opmærksomhed omkring bygden – også uden for Grønlands grænser. I 2006 startede DTU et projekt med vedvarende energi i bygden, som nu står for at skulle have en vindmølle og et vandkraftværk.

I morgen starter bygdens børn i skolen igen efter sommerferien. Der er kun én elev, som har første skoledag i år – og altså starter i første klasse i morgen. Men hun bliver nu ikke alene i sin klasse af den grund. Der er i alt 18 elever på skolen, og i hver klasse samkøres tre klassetrin.

Jeg tager en lille gåtur rundt i bygdens stejle gader – og fortsætter opad og ud af bygden og finder et lille roligt ”hjørne” på en klippesten med udsigt ned over byen, vandet og klippekysten ovre på fastlandet. Øen er nærmest dækket af et kæmpe væg-til-væg-tæppe af blåbær- og sortebærbuske. Og der er masser af stilhed. Storhed. Skønhed. Og ren luft. Hvordan mon det bliver at komme tilbage som cyklist i København?

Tilbage på skibet. Kl. 18:00
Drink med kaptajnen, afskedsmiddag og minikoncert
Stemningen er lidt højtidelig på skibet her i aften. Det pæne tøj er fundet frem – og vi mødes alle kl. 18 dæk fem i Panorama-lounge, skibets hyggested.

Skipper, kaptajn Kalle, står klar til en champagneskål – og er med garanti aftenens mest fotograferede mand. På sin stille og kyndige facon takker han for en god tur.

Også under middagen i restauranten er stemningen intens. Der bliver grinet og skålet ved bordene. Alle synes at være faldet godt i hak med hinanden – mon ikke der er blevet knyttet en del nye venskaber undervejs? Rejselederne takker hinanden, os – og ikke mindst skibets personale, der nu i en uge har knoklet, smilet og serviceret. Serveringspersonalet kvitterer med en rørende, lille afskedssang.

Lidt senere kommer kokke, tjenere og kahytspersonale ind i parade med aftenens dessert – iskage – på store sølvfade og med grønlandske flag i. De bliver præsenteret én for én – og der bliver klappet til den store guldmedalje.

Aftenen runder vi af i Panorama Lounge, hvor den indiske bartender, som også er tjener i restauranten, på opfordring fra flere af gæsterne igen i aften giver en lille koncert. (Jeg gik glip af den første). Og det er skam ikke bare for sjov, han stiller sig op med mikrofonen, for når han ikke sejler med Ocean Nova, ernærer han sig som sanger på fem-stjernede hoteller i Goa, Indien. Så sådan går det til, at vi med udsigt til Søndre Strømfjords snedækkede bjergtinder er til minikoncert med en ægte, indisk crooner. Rundt omkring bliver der budt op til dans – og selv jeg når en enkelt svingom inden sengetid.

I morgen er vi tilbage i Kangerlussuaq – og skal flyve herfra sidst på aftenen. Dagen kommer til at stå på tur til indlandsisen og barbecue i det fri.