Dag 5. Eqip Sermia-gletsjeren og barbeque på dækket

Formiddag på skibet
Mon vi ser gletsjeren kælve?
Efter en noget senere morgen end de øvrige dage – først morgenmad klokken 8! – nærmer vi os ved 10-tiden gletsjeren Eqip Sermia, et af Grønlands helt store naturfænomener, der ligger i den nordøstlige del af Diskobugten. Som vi langsomt nærmer os gletsjeren, ligner den mest af alt en kæmpestor, hvid marengs med lidt chokoladedrys på toppen, men efterhånden som vi kommer tættere på, og lægger os cirka 500 meter fra gletsjerfronten – må jeg indrømme, at jeg mangler ord til at beskrive denne gigantiske, imponerende gletsjer, hvor isen her ved gletsjerfronten er op til 100 meter høj.

Vi skal ligge her i første parket til gletsjeren de næste tre timer, og øverst på ønskesedlen står selvfølgelig at se gletsjeren kælve. For vi befinder os her ved en ud af mange ”sidste stationer” for indlandsisen. Presset indefra vil på et eller andet tidspunkt få gletsjeren til at kælve – og større eller mindre blokke af is knække af.

Der er store, synlige sprækker og revner i gletsjer-isen overalt her ved fronten. Adskillige steder ser det ud til, at det mere er et spørgsmål om minutter end om dage, inden der sker noget. Med jævne mellemrum lyder der intens og voldsom torden-lignende buldren oppe fra gletsjeren – isen arbejder og skubber indefra, og det går bestemt ikke stille af sig.

Om bord på skibet står alle spændt lænet ud over rælingen – klar med kamera og video, så en eventuel kælvning kan blive foreviget. Og det er med at have is i maven og overblik, for gletsjerfronten er bred – det handler om at spejde frem og tilbage og så håbe på, at blikket er på rette sted, når og hvis der sker noget. Og det gør der heldigvis! Flere gange ser vi gletsjeren kælve et par pænt store stykker af og sætte gang i en kæde af bølger i det ellers så stille vand, hvilket får skibet til at vugge blidt. Bølgegang har der ellers ikke været meget af på denne tur, hvor der flere dage nærmest har været havblik.

Og så er der barbeque!
"Ja, frokost i det grønne kan man vist ikke kalde det,” som en kom hen og sagde til mig. Næ, vi holder skam ”frokost i det hvide”! For mens vi ligger foran Eqip Sermia-gletsjeren bliver der linet op med barbeque på dækket. Kokken griller løs i den store olietønde-grill, og der bliver nu spist og spejdet på samme tid. Smuk oplevelse og heldet er stadigvæk med os: Sol og blå himmel!

Ved 17-tiden
Vi ankommer til Ilulissat, isbjergenes hovedstad
Dette er byen, hvor navnkundige Knud Rasmussen boede. Og hvor Grønlands største produktion af isbjerge finder sted inderst inde i den 65 kilometer dybe Isfjord, som er på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

Mere følger om Ilulissat i næste blogindlæg.